|
De systemiske grundprincipper er bl.a.:
• At al adfærd er kommunikation. Vi kan ikke ikke-kommunikere
• Vi er lukkede for al anden fornuft end den, vi selv skaber
• Relationer er vigtigere end personer
|
|
 |
 |
|
• Det er altid modtageren, der bestemmer budskabet. Det betyder, at man som afsender skal være nysgerrig efter, hvad det er, modtageren har hørt, man har sagt
• Ord skaber virkelighed. Ord er magiske og skal anvendes med varsomhed
• Vi kvalificerer skolens pædagogik gennem metodisk refleksion
• Vi er hinandens forudsætninger
|
• Alle har deres egne gode grunde til at tænke, føle og gøre det, de gør – og det er disse gode grunde, vi skal forstå for at kunne skabe forandring
• Der kan ikke finde udvikling sted uden bevidning. Det er de voksnes ansvar at se tegnene på fremskridt og dernæst bevidne den overfor den unge.
Anerkendelse, læring og relationer er centrale nøgleord. |
|
 |
 |
|
Vi er hinandens forudsætninger
At være forudsætninger for hinanden betyder, at det, vi selv gør, er forudsætning for, at andre gør det, de gør. At tale om og operere i et felt af moralsk ’skyld’ giver derfor ingen mening.
Vi er i stedet nysgerrige efter børnenes/de unges ’gode grunde’ (grundlæggende præmisser), for vi tror på, at vi først gennem en forståelse af disse, kan anerkende børnene/de unge og forsøge at give udsigt til alternative handlemuligheder.
|
De voksne bestemmer
Vi arbejder bevidst med asymmetri i relationen mellem de voksne og de unge. Asymmetrien kommer bl.a. til udtryk ved, at på Ringe Kost- og Realskole ER det, de voksne, der bestemmer – og det ganske enkelt, fordi de ved mest!
Det er os, der har det primære ansvar for relationen og for at være tydelige og reflekterede i tale og adfærd.
Vores ansvar over for de unge er at være konsistente og tydelige voksne.
Vi påtager os den særlige forpligtelse, det er at hjælpe dem til at turde tro på, at deres liv kan blive anderledes.
Det kræver masser af ’god anderledeshed’ i forhold til det, de unge har været vant til. |
|
 |
| |
|
|