|
Hvordan er den første uge på skolen På Ringe Kost- og Realskole vil du, sammen med alle de andre nye elever, starte med en uges intro-forløb. Her lærer I skolen og lokalområdet at kende.
Fredag i den første uge kommer du ud i den klasse, der bliver din derefter. På den måde kommer du hurtigt til at kende alle de andre nye.
|
|
 |

|
|
Hvor skal du bo? Skolen har 4 forskellige huse med 20-25 unge i hvert. Når du begynder på skolen, får du et værelse i et af husene. Nogle steder bor man alene, andre steder sammen med en værelseskammerat.
Du bliver boende i det samme hus i al den tid, du går på skolen. Du må gerne have fjernsyn, anlæg og PC med, og der er trådløst internet på værelset.
|
Overblik over dagens gang Kl. 7:45 – 8:15 morgenmad Kl. 8:15 – 9:45 1. modul Kl. 9:45 – 10:00 Pause Kl.10:00 – 11:30 2. modul Kl.11:30 – 12:05 Spisning Kl.12:05 – 13:35 3. modul Kl.13:35 – 13:45 Pause Kl.13:45 – 14:30 7. lektion (Kl.14:30 – 15:15 evt. 8. lektion)
Kl. 15:00 – 16:00 lektietid 17:40-18:00 aftensspisning 18:30-19:30 stilletid 21:30-22:00 alle gør klar til natten 22:00/ 22:30/ 23:00 god nat |
|
 |

 |
|
Hvad kan du lave i fritiden: Hvad tør du, og hvad har du lyst til at prøve? Bare kom i gang!
Du kan bl.a. gå til motorsport (cross, knallertværksted og -kørekort og mooncar), ridning, boldspil (fodbold, håndbold, bordtennis, basketball, badminton og tennis), orienteringsløb, selvforsvar og dykning med professionelle instruktører udefra.
Du skal vælge en fast aktivitet at gå til hver uge. Derudover kan du gå gratis i svømmehallen 10 minutters gang fra skolen, i vores spilcafé, i hallen til hockey, hoppepude mv., samt se film på storskærm, når vejret er dårligt og meget mere. |
|